IT4 – IT-support og IT-drift

Forretningsbetingelser – 2026

Forretningsbetingelser – gældende 2026

Hent forretningsbetingelser i pdf format

Telefontider

IT4 kan træffes på hverdage mellem kl. 7.30 og 16.30. (træffes også udenfor normal telefontid)

Priser

  • Konsulenttimer: 650 kr. pr. time ekskl. moms
  • For opgaver udført udenfor telefontiden tillægges 50 % til timeprisen
  • Kørsel afregnes efter statens gældende takst (3,94 kr./km)

Deltagelse i møder

Deltagelse i møder kan efter forudgående aftale afregnes til halv takst, rundet op til nærmeste kvarter.

Eksempelvis vil et møde på 1,5 time blive faktureret som 45 minutter. Dette kan omfatte statusmøder, strategimøder eller møder med andre IT-leverandører i forbindelse med indkøb af IT-ydelser.

Dette er ikke gældende for møder, der vedrører opgaver, som IT4 selv skal udføre.

Fakturering

Der faktureres i enheder af 15 minutter, rundet op til nærmeste kvarter. Korte henvendelser af få minutter faktureres ikke enkeltvis, men kan sammenlægges samme dag eller sag og blive faktureret.

Ved kundebesøg fratrækkes frokost, pauser samt opgaver udført for andre kunder.

Kørsel faktureres efter kørselsvejledning i Google Maps, både kilometer og køretid. Køretiden rundes ned til nærmeste kvarter.

Al kørsel tager udgangspunkt fra firmaadressen: Koldingvej 431, 1. sal, 7100 Vejle, eller fra et andet reelt startpunkt, hvis dette er nærmere.

Ved akut udrykning kan der blive tillagt ekstra kørsel, hvis det giver IT4 et ekstra kørselsbehov på dagen.

Opgørelser og betaling

Der udsendes ugentligt en opgørelse over ugens timeforbrug (ugestatus), hvor de udførte opgaver er specificeret.

Der sker månedlig fakturering med udsendelse af månedsstatus og faktura. Betalingsfristen er 8 dage fra fakturadato. Ved for sen betaling kan der pålægges renter i henhold til renteloven samt rykkergebyr.

Ansvarsbegrænsning

IT4 kan ikke gøres ansvarlig for indirekte tab, herunder – men ikke begrænset til – driftstab, tabt avance, tab af data, tab af goodwill eller andre følgeskader.

IT4’s samlede ansvar kan under ingen omstændigheder overstige det beløb, kunden har betalt for den konkrete opgave, som kravet vedrører.

Kunden er selv ansvarlig for at sikre tilstrækkelig backup af data samt for korrekt anvendelse af leverede løsninger.

Ansvarsbegrænsningen gælder i det omfang, det er tilladt efter gældende dansk ret.